For en digital venstreinternationale mod den digitale kapitalisme: Den digitale venstrefløj i algoritmernes tidsalder

Bogens centrale idéer

Kapitalismen har udviklet sine magtmidler, især de digitale, til et hidtil uset niveau. Hvordan kan venstrefløjen gøre modstand og bane vejen for et mere retfærdigt og humant socialistisk alternativ, lokalt og globalt? Det er bogens centrale spørgsmål.

I. Den digitale kapitalisme, dens forvandlinger og former for herredømme

1. Den digitale kapitalisme i dag: Verden oplever en hidtil uset acceleration i udviklingen af digitaliseringen og den kunstige intelligens, mens ejerskabet over deres centrale redskaber og ressourcer er koncentreret hos en håndfuld monopolistiske kapitalistiske virksomheder, der støttes af stormagterne. Den digitale kapitalismes herredømme har bredt sig fra økonomien og arbejdsmarkedet til krige, undertrykkelse og formningen af bevidstheden.

2. Den digitale revolution og klassemodsætningen: Den digitale revolution åbner hidtil usete horisonter for menneskelige fremskridt, fra at befri mennesker for udmattende arbejde og nedsætte arbejdstiden til at fremskynde den videnskabelige forskning, udvide adgangen til viden og uddannelse og bekæmpe fattigdom og sygdom. Kapitalens kontrol over dens redskaber og frugter begrænser imidlertid disse muligheder og uddyber klasseuligheden, mens de kapitalistiske monopoler og stormagterne tilegner sig den største del af gevinsterne ved de teknologiske fremskridt.

3. Den kunstige intelligens, platformenes og de digitale applikationers manglende neutralitet: Algoritmer, systemer for kunstig intelligens og digitale platforme er ikke neutrale. De udvikles, finansieres og styres inden for kapitalistiske produktionsforhold, og deres design, data og prioriteringer afspejler interesserne hos dem, der ejer og kontrollerer dem. Det grundlæggende spørgsmål består derfor: Hvem ejer denne teknologi, hvem styrer den, i hvis interesse virker den, og hvordan?

4. Formningen af bevidstheden og den frivillige digitale trældom: Algoritmer og kunstig intelligens former i stigende grad bevidsthed, holdninger og social adfærd i overensstemmelse med interesserne hos de kapitalistiske virksomheder, der ejer platformene, og hos stormagterne. Formerne for frivillig digital trældom breder sig, og det samme gør risikoen for en svækkelse af den selvstændige menneskelige tænkning og for, at data og menneskelig adfærd forvandles til kilder til profit, overvågning og kontrol.

5. Undertrykkelse, drab og digital fascisme: Redskaber til digital overvågning og kontrol og militære målsøgningssystemer muliggør nye former for drab, ødelæggelse, undertrykkelse og indskrænkning af frihederne. Tilnærmelsen mellem visse kræfter på den yderste højrefløj og teknologimonopolerne giver farlige muligheder for at udvide overvågningen, desinformationen og kontrollen med samfundene og øger dermed risikoen for digital fascisme.

II. Den digitale venstrefløj, grundlaget for fornyelse og alternativerne

6. Den digitale venstrefløj: Den digitale venstrefløj bygger på den socialistiske arv og dens mangfoldige intellektuelle og kæmpende erfaringer, først og fremmest marxismen som en levende analytisk metode til at forstå produktionsforholdene, klassekampen og udbytningens mekanismer, og den søger at videreudvikle denne arv i lyset af den digitale revolution. Ligesom Marx og Engels analyserede deres tids kapitalisme med deres tids redskaber, har venstrefløjen i dag til opgave at anvende denne metode på analysen af den digitale kapitalisme og dens nye udbytningsformer. For at møde en kapitalisme, der konstant fornyer sig selv på alle områder, må venstrefløjen til gengæld forny sig selv, og den digitale venstrefløj er en retning, der sigter mod at udvikle den intellektuelt, organisatorisk og praktisk, og som supplerer dens eksisterende strømninger.

7. Intellektuel og organisatorisk fornyelse: Den intellektuelle fornyelse går fra virkeligheden til teorien og læser tidligere og eksisterende socialistiske erfaringer kritisk i deres historiske sammenhæng. Den organisatoriske fornyelse omfatter en udvikling af beslutningsmekanismerne, en udvidelse af medlemmernes deltagelse, en styrkelse af kvinders og unges tilstedeværelse i ledelsen og en bevægelse hen imod mere kollektive, horisontale og fleksible organisationsformer.

8. Sammenhængen mellem den digitale kamp og arbejdet i felten: Den digitale kamp supplerer arbejdet i felten og masseorganiseringen på jorden og åbner nye muligheder for at styrke den og udvide dens virkning. Venstrefløjens styrke ligger i at forvandle kommunikation og solidaritet på tværs af netværk til håndgribelig kollektiv handling, der tjener kampene for hånd- og åndsarbejdere, kvinder og mænd, og for de brede masser.

9. Venstrefløjens uafhængighed og dens fem søjler: Begrebet om venstrefløjens uafhængighed hviler på fem indbyrdes forbundne og komplementære søjler: politisk, organisatorisk, finansiel, mediemæssig og digital uafhængighed. Den digitale søjle kræver, at venstrefløjens selvstændige teknologiske og digitale kapaciteter udvikles, og at den gradvist frigøres fra sin afhængighed af de store kapitalistiske platforme og virksomheder.

10. Digital socialisme og social retfærdighed: Teknologien åbner nye muligheder for demokratisk planlægning, kollektiv forvaltning af ressourcerne og en mere retfærdig fordeling af rigdom og viden, hvilket kræver, at arbejdernes rettigheder forsvares og arbejdstiden nedsættes. Vejen til den digitale socialisme hviler på at skelne mellem det endelige mål, den socialistiske omdannelse baseret på samfundsmæssigt ejerskab af alle produktionsmidler, de digitale medregnet, og de skridt, der er mulige allerede nu, og som bringer det nærmere.

III. Den digitale venstreinternationale, nødvendighed, principper og mål

11. Nødvendigheden af en digital venstreinternationale: Over for en grænseoverskridende digital kapitalisme har venstrefløjens kræfter, når de handler hver for sig, svært ved at stå imod de store teknologimonopoler, der ejer data, platforme, digital infrastruktur og systemer for kunstig intelligens og bruger dem til at uddybe udbytningen og kontrollen. Deraf behovet for at opbygge en digital venstreinternationale, der styrker samarbejdet og solidariteten mellem venstrefløjens kræfter og koordinerer deres fælles kampe på globalt plan.

12. Pluralisme, uafhængighed og frivilligt samarbejde: Opbygningen af den digitale venstreinternationale hviler på respekt for pluralismen og organisationernes uafhængighed, på søgen efter fælles grund og på udviklingen af deltagende og fleksible former for koordinering og samarbejde. Den er en ramme for komplementaritet og fælles handling, adskilt fra modellen med et centraliseret verdensparti, og dens mekanismer udvikles demokratisk i takt med erfaringerne og behovene.

13. Internationalistisk solidaritet og organiseret kollektiv handling: Projektet om en digital venstreinternationale bygger på at føre solidariteten mellem venstrefløjens kræfter fra standpunkter og erklæringer til et organiseret praktisk samarbejde, der støtter arbejderkampe, feministiske kampe, menneskerettighedskampe og demokratiske kampe, går imod krige, undertrykkelse, racisme og digital fascisme og forbinder det digitale arbejde med de sociale og folkelige kampe.

14. Viden og teknologi som et fælles gode under demokratisk kontrol: Beslutningerne om udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens og digital teknologi bør frigøres fra de kapitalistiske virksomheders og stormagternes monopol gennem bredere demokratisk deltagelse og samfundsmæssig kontrol, sikret gennemsigtighed og ansvarlighed og inddragelse af arbejderne og brugerne i de beslutninger, der berører deres liv. En udvidelse af den frie adgang til viden og en støtte til open source-software og offentlig digital infrastruktur udgør et væsentligt skridt mod en styrkelse af den digitale retfærdighed og de digitale rettigheder.

15. Den digitale venstreinternationale i den bredere socialistiske kamp: Den digitale venstreinternationale udgør en af kampens taktikker over for den digitale kapitalisme og supplerer kampen på det politiske, faglige, sociale og intellektuelle område for en socialistisk omdannelse. Den er i dag blevet den vigtigste dimension af det internationalistiske arbejde, nu hvor det digitale rum er blevet en af hovedarenaerne for klassekampen og for kontrollen med bevidstheden. Dens opbygning kan derfor blive et udgangspunkt for at forny det internationalistiske arbejde på andre områder.

IV. Fra idé til praksis, forudsætninger, praktiske forslag og en femårshorisont

16. Indbyrdes forbundne forudsætninger og lokal opbygning: Den digitale venstreinternationale hviler på komplementære materielle, organisatoriske og intellektuelle forudsætninger, hvor et tilbageslag i én af dem svækker de andre. Venstrefløjens digitale udvikling i hvert land er et af grundlagene for dens opbygning: Internationalen er et netværk, der henter sin styrke fra sine knudepunkters styrke, og hver organisation, der opbygger sine kapaciteter lokalt, tilføjer det et aktivt knudepunkt.

17. Uafhængig finansiering og retfærdighed i fordelingen af den digitale rigdom: Betinget finansiering betyder betinget retning. Internationalens finansiering bør derfor bygge på bidrag fra de deltagende organisationer og på masse- og kooperativ finansiering, med sikret gennemsigtighed og demokratisk kontrol med ressourcerne. Kampen for at pålægge de store teknologivirksomheder progressive skatter og for at omfordele gevinsterne fra den digitale revolution forbliver en del af de almene krav om digital retfærdighed.

18. Digital bevidsthed, uddannelse, kompetencer og lovgivningsmæssig kamp: Opbygningen af internationalens sociale og tekniske grundlag kræver en klassebevidst digital bevidsthed, der fører medlemmerne og masserne fra en passiv brug af teknologien til at forstå, hvordan den virker, og til at tage del i at styre den. Den kræver også et uafhængigt uddannelsessystem, en samling af de tekniske talenter, der er spredt på tværs af grænserne, i fælles arbejdshold og en juridisk og lovgivningsmæssig kamp, der beskytter rettighederne, sideløbende med opbygningen af progressive alternativer.

19. Den praktiske begyndelse og en demokratisk netværksstruktur: Internationalen kunne begynde med et alment møde på nettet, åbent for den bredest mulige deltagelse, for at blive enige om fælles prioriteter og indledende koordineringsmekanismer. Den ville hvile på lokale, regionale og globale netværk, der virker gennem demokratiske og gennemsigtige mekanismer, sammen med en digital gennemgang i hver organisation for at fastslå dens grad af afhængighed af de monopolistiske platforme og lægge en realistisk plan for gradvist at frigøre sig fra den.

20. Redskaber til modstandskraft, koordinering og digital solidaritet: De praktiske forslag omfatter et decentralt koordineringsnetværk bygget på åbne protokoller, en digital solidaritetsprotokol, der fastlægger mekanismer for hurtig reaktion på undertrykkelse, blokering og digitale angreb, en uafhængig og gennemsigtig internationalistisk fond, et netværk af tekniske talenter, der beskytter deltagerne og deres data, og et kort over eksisterende progressive initiativer for at undgå dobbeltarbejde.

21. Tekniske og vidensmæssige alternativer og gradvis udvikling: Forslagene omfatter også specialiserede tekniske laboratorier, en åben, flersproget uddannelsesplatform, der viser særlig opmærksomhed over for det globale Syds sprog, udvalg om kunstig intelligens, digitale kooperativer og partnerskaber med fællesskaberne omkring fri software. Arbejdet kan begynde med at udvikle og tilpasse eksisterende redskaber og derefter gradvist bevæge sig mod opbygningen af progressive alternativer inden for sociale netværk, søgning og kunstig intelligens, i takt med de tilgængelige kapaciteter og under demokratisk forvaltning og kontrol.

22. Digitale rettigheder og digital retfærdighed og opfølgningsmekanismer: Forslagene omfatter desuden et juridisk og menneskeretligt netværk til retssager ved lokale og internationale domstole og til udarbejdelse af modellove, udarbejdelsen af en verdenserklæring om digitale rettigheder og digital retfærdighed, en internationalistisk kampagne mod brugen af kunstig intelligens i krige, drab og undertrykkelse og et program for kønsretfærdighed, sammen med et periodisk digitalt forum, der fungerer som et værksted, og uafhængige enheder for overvågning og evaluering.

23. Første og andet år, opbygning af den lokale basis og regional udvidelse: Det lokale arbejde dominerer i det første år, hvor de deltagende organisationer begynder at sikre deres kommunikation og data og vurdere deres digitale afhængighed, mens koordineringsnetværket, fonden, talentnetværket og det periodiske forum sættes i gang. I det andet år flytter tyngdepunktet til det regionale plan: Uddannelsesplatformen og det juridiske netværk lanceres, de fælles laboratorier udvikler eksperimentelle redskaber til sikker kommunikation, og flere organisationer gør fremskridt i udviklingen af deres interne mekanismer.

24. Tredje og fjerde år, afprøvning af solidariteten og opbygning af fælles alternativer: I det tredje år kan den digitale solidaritetsprotokol blive afprøvet i praksis over for undertrykkelse, blokering og digitale angreb, de første digitale kooperativer viser håndgribelige resultater, og kampagnen mod den militære og undertrykkende brug af kunstig intelligens udvides. I det fjerde år ventes et fælles digitalt økosystem, der samler uddannelse, søgning og kommunikation, at tage form, de første resultater af den juridiske og lovgivningsmæssige kamp viser sig, og eksperimentelle versioner af progressive sociale netværk og søgeplatforme lanceres.

25. Femte år og horisonten for en forvandling af massernes bevidsthed: Det femte år kan bringe fremlæggelsen af et udkast til en verdenserklæring om digitale rettigheder og digital retfærdighed, udviklingen af progressive, kooperative open source-modeller for kunstig intelligens under samfundsmæssig kontrol, en styrkelse af kvinders deltagelse i opbygningen af teknologien og en udvidelse af det internationalistiske samarbejde til arbejderkampen og massekampen, klimaet og antikrigsarbejdet. Den dybeste virkning vil dog sandsynligvis ligge i en forvandling af massernes bevidsthed i retning af en forståelse af teknologiens klassekarakter og en bevidst deltagelse i opbygningen af dens kollektive og demokratiske alternativer. Dette billede forbliver en vision, der er åben for diskussion, og dens virkeliggørelse afhænger af den kollektive vilje og styrkeforholdene.